Kirkens Fortælletime er et tilbud til alle børnefamilier om at få en fælles oplevelse i familien uden at skulle tænke på aftensmad og oprydning. Alt er tilrettelagt i børnehøjde og gudstjenesten er for børn i alle aldre.
Kirkens Fortælletime starter kl. 17.30 og varer ca. 45 min.
Vi synger børnevenlige salmer og sange sammen oftes med fagter og gang i den. Vi hører spændende historier fra bibelen inddelt efter alder, leger eller går på opdagelse i kirken.
Sognenes børnekor; Gospel for børn optræder under gudstjeneste med glade børnesange.
Vi slutter af med at spise pasta og kødsovs sammen og er klar til at gå hjem senest kl. 19.00. Det hele er gratis og så slipper man både for madlavning og opvask.
Program for foråret 2022:
Torsdag den 20. januar i Skæve Kirke
Torsdag den 17. februar i Skæve Kirke -Fastelavn
Torsdag den 24. marts i Skæve Kirke
Torsdag den 2. juni i Skæve Kirke
Med til Kirkens Fortælletime er Sognepræst Mette Volsgaard
og Kirke- og kulturmedarbejder Maria Kajgaard
Covid19
Kirkens Fortælletime tilrettelægges, så det er trygt for alle at deltage og ifølge Corona/Covid-19 retningslinier.